Livsforsikring – beskyt dem, der er afhængige af dig

Ingen bryder sig om at tænke på det – men det er netop derfor, det er så vigtigt at have orden i det, mens der er tid. En livsforsikring sikrer, at dine efterladte – din partner, dine børn – ikke står i en økonomisk krise oven på en personlig tragedie.

Din pensionsordning indeholder typisk en livsforsikring, der udbetaler en sum ved din død. Men – og det er vigtigt – der er tre elementer, du aktivt bør tage stilling til: Hvem får pengene? På hvilke betingelser? Og skal de beskyttes mod eventuelle kreditorer eller fremtidige skilsmisser?

Begunstigelse – hvem skal modtage pengene?

Begunstigelse er den person eller de personer, du udpeger til at modtage din livsforsikringssum, når du dør. Det lyder enkelt, men det er et valg, mange tager for let på.

Har du ikke angivet en specifik begunsætiget, vil pensionsselskabet falde tilbage på standardbegunsætigelsen, som typisk er „nærmeste pårørende”. Det lyder logisk, men „nærmeste pårørende” kan være din ægtefelle, dine børn i ligelig fordeling, eller fordelingen kan følge andre principper – afhængigt af pensionsselskab og samlivsform.

• Samlevende uden ægteskab: Din samlevende er måske ikke automatisk begunsætiget. Tjek det aktivt.
• Børn fra tidligere forhold: Pengene fordeles måske ikke, som du ønsker, medmindre du har specificeret det.
• Ny partner efter skilsmisse: Den gamle begunsætigelseserklingæring er muligvis ikke opdateret.
• Skilsmisse: I mange tilfælde bortfalder en begunsætigelse til ægtefellen automatisk ved skilsmisse, men det er ikke altid tilfældet. Gennemgå det.

Vores anbefaling: Gennemgå og opdater din begunsætigelse, hver gang din familiesituation ændrer sig. Det tager få minutter og kan gøre en enorm forskel.

Særeje – hold opsparingen uden for bodeling

Når du dør, og din pension udbetales til din ægtefelle, vil beløbet som udgangspunkt indgå i din ægtefælles formue. Det er som regel fint. Men nogle ønsker, at opsparingen – eller dele af den – ikke skal være en del af en eventuel fremtidig bodeling, hvis den efterladte ægtefælle gifter sig igen og siden skilles.

Det er her, særeje kommer ind. Du kan sætte en udbetalingssum til særeje, så den er beskyttet for din ægtefælle – og forbliver hos ham eller hende, uanset hvad fremtiden bringer.

Særeje er ikke et udtryk for mistillid. Det er et udtryk for omsorg – du sikrer, at de penge, du har indbetalt og sparet op gennem hele dit arbejdsliv, har et klart formål.

Båndlæggelse – beskyt arven for mindre børn

Hvis dine børn er mindrebørn (under 18 år), når du dør, kan du ikke frit udbetale en stor engangssum til dem. Her kan båndlæggelse være en god løsning.

Båndlæggelse betyder, at beløbet sættes i depot og administreres under tilsyn, indtil barnet når en bestemt alder – typisk 18, 21 eller 25 år. Du bestemmer selv, hvornår pengene frigives, og du kan også bestemme, at de frigives gradvist.

Båndlæggelse beskytter også modtageren mod sig selv. En 18-årig med en stor uventet arv er ikke nødvendigvis klar til at forvalte den. Med båndlæggelse sikrer du, at pengene er der, når barnet er klar til at modtage dem ansvarligt.