De fleste tænker ikke over deres pension i hverdagen. Men det bør man. Pension er vigtigt, men kompleks og svær at gennemskue. Vi er her for dig.
dine pensionsfordele med FMG
Forstå din pensionsordning – uden at skulle være ekspert
Din arbejdsplads har valgt en pensionsordning til dig. Men ved du hvad den egentlig indeholder? Hvad du er dækket for, hvis du bliver syg? Hvad der sker med dine penge, og hvilke valg du selv kan træffe?
De fleste gør ikke. Det er ikke fordi de ikke gider – det er fordi, ingen har forklaret det ordentligt.
Hos FMG Pension gennemgår vi din ordning sammen med dig. Du får et klart billede af dine dækninger, dit bidrag og de muligheder, du måske ikke vidste, du havde. Ikke mere kompliceret end det behøver at være – men præcist nok til at du kan træffe de valg, der passer til din situation. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig bedre stillet.
Hvad sker der, når du ikke kan arbejde?
´Tab af erhvervsevne´ er en af de vigtigste forsikringer i din pensionsordning – og måske en af de mindst forståede. Hvorfor er den vigtig?
Tænk på din indkomst som fundamentet under din økonomi. Den betaler husleje, mad, lån og alle de ting, du har planlagt for fremtiden. Dit fundament bliver usikkert, hvis du på grund af sygdom eller ulykke ikke længere kan arbejde.
Din risiko for at blive ramt af en langvarig sygdom og dermed sygemelding er langt højere, end de fleste forestiller sig. Statistisk set er du mere tilbøjelig til at miste arbejdsevnen før pension end at dø før pensionsalderen. Alligevel er det typisk livsforsikringen, folk tænker på – og tab af erhvervsevne, man nedprioriterer.
Tab af erhvervsevneforsikringen udbetaler en månedlig erstatning, hvis du på grund af sygdom eller tilskadekomst mister en væsentlig del af din arbejdsevne. Typisk aktiveres den, når du har mistet mindst 1/2 af din erhvervsevne, og den fulde udbetaling sker ved tab på 2/3 eller derover.
Dækning ved både fysisk- og psykisk sygdom, herunder stress, depression og angst, er i dag er en hyppig årsag til langvarig sygemelding.
De fleste ordninger har en karensperiode (typisk tre måneder) inden udbetalingen starter og udløber typisk når man når folkepensionsalderen.
Den månedlig ydelse er typisk en procentdel af din løn (ofte 40–80%), og begynder når karensperioden er overstået.
Udover udbetaling, som skal fungere som en lønerstatning, vil der også via præmiefritagelsesforsikring, blive indbetalt det samme beløb til pension, som tidligere. Det er med til at sikre, at du når den pensionsopsparing, du forventede.
Det offentlige tilbud (fx førtidspension og sygedagpenge) dækker langt fra det, de fleste er vant til at leve for. Sygedagpenge stopper typisk efter et år, og førtidspension kan være svær at få og er sjældent nok til at dække de faste omkostninger.
Beskyt dem, der er afhængig af dig
Ingen bryder sig om at tænke på det, men det er netop derfor, det er så vigtigt at have orden i det, mens der er tid. En livsforsikring sikrer, at dine efterladte, din partner og dine børn, ikke står i en økonomisk krise oven på en personlig tragedie.
Din pensionsordning indeholder typisk en livsforsikring, der udbetaler en sum ved din død. Men der er tre elementer, du aktivt bør tage stilling til: Hvem modtager pengene? På hvilke betingelser? og skal de beskyttes mod fremtidige skilsmisser?
Begunstigelse
Begunstigelse er den person eller de personer, du udpeger til at modtage din livsforsikringssum, når du dør. Det lyder enkelt, men det er et valg, mange tager for alt let på.
Har du ikke angivet en specifik begunstiget, vil pensionsselskabet falde tilbage på standardbegunstigelsen, som typisk er „nærmeste pårørende”. Det lyder logisk, men „nærmeste pårørende” kan være din ægtefælle, dine børn i ligelig fordeling, eller fordelingen kan følge andre principper, dette afhængigt af pensionsselskab og samlivsform.
- Samlevende uden ægteskab: Er du samlevende uden ægteskab, skal du vide at, din samlevende ikke automatisk er begunstiget, dette bør tjekkes aktivt.
- Børn fra tidligere forhold: Pengene fordeles måske ikke, som du ønsker, medmindre du har specificeret det.
- Ny partner efter skilsmisse: Den gamle begunstigelseserklæring er muligvis ikke opdateret.
- Skilsmisse: I mange tilfælde bortfalder en begunstigelse til ægtefællen automatisk ved skilsmisse, men det er ikke altid tilfældet.
Vores anbefaling: Gennemgå og opdater din begunstigelse, hver gang din familiesituation ændrer sig. Det tager få minutter og kan gøre en enorm forskel.
Særeje – hold opsparingen udenfor bodeling
Når du dør, og din pension udbetales til din ægtefælle, vil beløbet som udgangspunkt indgå i din ægtefælles formue. Det er som regel fint. Men nogle ønsker, at opsparingen, eller dele af den ikke skal være en del af en eventuel fremtidig bodeling, hvis den efterladte ægtefælle gifter sig igen og siden skilles. Det er her, særeje kommer ind. Du kan sætte en udbetalingssum til særeje, så den er beskyttet i forhold til din ægtefælle, og forbliver hos ham eller hende, uanset hvad fremtiden bringer.
Særeje er ikke et udtryk for mistillid. Det er et udtryk for omsorg, du sikrer, at de penge, du har indbetalt og sparet op gennem hele dit arbejdsliv, har et klart formål og bliver hos de tilsigtede.
Båndlæggelse – beskyt arven
Hvis dine børn er under 18 år, når du dør, kan du ikke frit udbetale en stor engangssum til dem. Her kan båndlæggelse være en god løsning.
Båndlæggelse betyder, at beløbet sættes i depot og administreres under tilsyn, indtil barnet når en bestemt alder (typisk 18, 21 eller 25 år). Du bestemmer selv, hvornår pengene frigives, og du kan også bestemme, om de frigives gradvist.
Båndlæggelse beskytter også modtageren mod sig selv. En 18-årig med en stor uventet arv er ikke nødvendigvis klar til at forvalte den. Med båndlæggelse sikrer du, at pengene er der, når barnet er klar til at håndtere dem ansvarligt.
Økonomisk buffer ved alvorlig diagnose
Når sygdommen koster mere end blot helbredet kan der være hjælp at hente fra en kritisk sygdomsforsikring
At få en alvorlig diagnose som kræft, blodprop i hjertet eller en hjerneblødning er i sig selv en af livets sværeste begivenheder. Men ud over det menneskelige aspekt medfører det ofte en række økonomiske udfordringer: tabte løndage, behandlingsudgifter, tilpasning af hjemmet, transport til- og fra hospital, og måske en længere periode, hvor du ikke kan arbejde fuld tid. Det kan også være din ægtefælle/samlever skal tage fridage for at hjælpe, så kan denne udbetaling, være med til at dække det økonomiske tab, der opstår her.
En forsikring ved kritisk sygdom udbetaler et engangsbeløb, når du får stillet en diagnose, der er dækket af forsikringen. Pengene er dine, og bruges som du finder bedst.
Hvad dækker forsikringen typisk?
De fleste forsikringer ved kritisk sygdom dækker en række alvorlige diagnoser. Nedenfor er de mest almindelige dækkede sygdomme:
- Kræft: de fleste former for kræft er dækket, dog ofte med krav om et vist stadie.
- Blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt): dækket, når diagnosen er verificeret klinisk.
- Hjerneblødning og blodprop i hjernen (apopleksi): dækket ved varige følgevirkninger.
- Bypass-operation på hjertets kranspulsårer.
- Multipel sklerose (MS): dækket ved diagnosticeret tilstand.
- Kronisk nyresvigt, der kræver dialyse.
- Blindhed: permanent og uhelbredelig.
- Døvhed: permanent og total.
- Alvorlige forbrændinger: over et bestemt omfang/procentdel af kroppen.
- Organtransplantation: hjerte, lunge, nyre, lever eller bugspytkirtel.
Invalidesum – en engangsudbetaling ved varig invaliditet
Invalidesum er en forsikring, der udbetaler et engangsbeløb, hvis du bliver varigt og væsentligt invalid som følge af sygdom eller ulykke. Modsat tab af erhvervsevne – som løbende udbetaler en månedlig ydelse – er invalidesum en éngangsudbetaling, der kan bruges til at tilpasse din livssituation.
Det kan f.eks. være til at finansiere en kørestol, at gøre din bolig tilgængelig, eller til at betale af på gæld, så din månedlige belastning mindskes. Invalidesum udløses typisk, når erhvervsevnen er varigt forsvundet.
Forsikringen er typisk en del af pensionsordningen, men beløbet og betingelserne varierer. Det er værd at kende sit egen dækning.
Børnerente – løbende støtte til dine børn
Børnerente er en månedlig ydelse, der udbetales til dine børn, hvis du dør. Formålet er at sikre, at dine børn har en stabil økonomisk base gennem opvæksten, selv om du ikke længere er i stand til at forsørge dem.
Ydelsen udbetales typisk til børn indtil de bliver 18/21/24 år. Ydelsens størrelse fastsættes i forsikringsaftalen og kan i mange tilfælde reguleres.
Børnerente er ikke det mest omtalte element i en pensionsordning, men for forældre med mindrebørn er det værd at kende til muligheden.
Sundhedsforsikring
Øvrige forsikringer
Investering
FMG Median — 5 selskaber
—
Aktieandel = Globale aktier + Emerging Markets aktier + Private Equity. Kilde: Faktaompension.dk — tal opdateret marts 2026. Beregnet af FMG Pension ApS som vejledende illustration. Medianen er beregnet på tværs af 5 sammenlignelige “mellem risiko” livscyklusprodukter. Grafen er udelukkende til informationsformål og udgør ikke investeringsrådgivning.
Livscyklus
Fast profil
Link Pension
Risiko
Tab af erhvervsevne – hvad sker der, når du ikke kan arbejde?
En af de vigtigste forsikringer i din pensionsordning – og en af de mindst forståede
Hvorfor er den vigtig?
Tænk på din indkomst som fundamentet under din økonomi – den betaler husleje, mad, lån og alle de ting, du har planlagt for fremtiden. Hvad sker der med det fundament, hvis du på grund af sygdom eller ulykke ikke længere kan arbejde?
Det offentlige tilbud – førtidspension og sygedagpenge – dækker langt fra det, de fleste er vant til at leve for. Sygedagpenge stopper typisk efter et år, og førtidspension kan være svær at få og er designet til subsistensminimum, ikke til at opretholde en normal levestandard.
Dine årlige chancer for at blive ramt af en langvarig arbejdsudførhed er langt højere, end de fleste forestiller sig. Statistisk set er du mere tilbøjelig til at miste arbejdsevnen før pension end at dø under arbejdslivet. Alligevel er det typisk livsforsikringen, folk tænker på – og tab af erhvervsevne, de glemmer.
Hvad dækker forsikringen typisk?
Forsikringen udbetaler en månedlig erstatning, hvis du på grund af sygdom eller tilskadekomst mister en væsentlig del af din arbejdsevne. Typisk aktiveres den, når du har mistet mindst 1/3 af din erhvervsevne, og den fulde udbetaling sker ved tab på 2/3 eller derover.
- Månedlig ydelse – typisk en procentdel af din løn (ofte 60–80 %), der udbetales fra driftstagsdagen og frem til pensionsalderen.
- Fritagelse for indbetaling – når forsikringen er aktiv, fortsætter indbetalingerne til din pensionsopsparing, som om du stadig var på arbejde.
- Dækning ved både fysisk og psykisk sygdom – herunder stress, depression og angst, som i dag er en hyppig årsag til langvarig sygemelding.
- Karensperiode – de fleste ordninger har en venteperiode (typisk 3 måneder) inden udbetalingen starter. Tjek din egen ordning.
- Ophør ved pension – ydelsen stopper, når du når pensionsalderen, da opsparing herefter overtager.
Livsforsikring – beskyt dem, der er afhængige af dig
Ingen bryder sig om at tænke på det – men det er netop derfor, det er så vigtigt at have orden i det, mens der er tid. En livsforsikring sikrer, at dine efterladte – din partner, dine børn – ikke står i en økonomisk krise oven på en personlig tragedie.
Din pensionsordning indeholder typisk en livsforsikring, der udbetaler en sum ved din død. Men – og det er vigtigt – der er tre elementer, du aktivt bør tage stilling til: Hvem får pengene? På hvilke betingelser? Og skal de beskyttes mod eventuelle kreditorer eller fremtidige skilsmisser?
Begunstigelse – hvem skal modtage pengene?
Begunsætigelse er den person eller de personer, du udpeger til at modtage din livsforsikringssum, når du dør. Det lyder enkelt, men det er et valg, mange tager for let på.
Har du ikke angivet en specifik begunsætiget, vil pensionsselskabet falde tilbage på standardbegunsætigelsen, som typisk er „nærmeste pårørende”. Det lyder logisk, men „nærmeste pårørende” kan være din ægtefelle, dine børn i ligelig fordeling, eller fordelingen kan følge andre principper – afhængigt af pensionsselskab og samlivsform.
- Samlevende uden ægteskab: Din samlevende er måske ikke automatisk begunsætiget. Tjek det aktivt.
- Børn fra tidligere forhold: Pengene fordeles måske ikke, som du ønsker, medmindre du har specificeret det.
- Ny partner efter skilsmisse: Den gamle begunsætigelseserklingæring er muligvis ikke opdateret.
- Skilsmisse: I mange tilfælde bortfalder en begunsætigelse til ægtefellen automatisk ved skilsmisse, men det er ikke altid tilfældet. Gennemgå det.
Begunstigelse – hvem skal modtage pengene?
Begunsætigelse er den person eller de personer, du udpeger til at modtage din livsforsikringssum, når du dør. Det lyder enkelt, men det er et valg, mange tager for let på.
Har du ikke angivet en specifik begunsætiget, vil pensionsselskabet falde tilbage på standardbegunsætigelsen, som typisk er „nærmeste pårørende”. Det lyder logisk, men „nærmeste pårørende” kan være din ægtefelle, dine børn i ligelig fordeling, eller fordelingen kan følge andre principper – afhængigt af pensionsselskab og samlivsform.
- Samlevende uden ægteskab: Din samlevende er måske ikke automatisk begunsætiget. Tjek det aktivt.
- Børn fra tidligere forhold: Pengene fordeles måske ikke, som du ønsker, medmindre du har specificeret det.
- Ny partner efter skilsmisse: Den gamle begunsætigelseserklingæring er muligvis ikke opdateret.
- Skilsmisse: I mange tilfælde bortfalder en begunsætigelse til ægtefellen automatisk ved skilsmisse, men det er ikke altid tilfældet. Gennemgå det.
Vores anbefaling: Gennemgå og opdater din begunsætigelse, hver gang din familiesituation ændrer sig. Det tager få minutter og kan gøre en enorm forskel.
Særeje – hold opsparingen uden for bodeling
Når du dør, og din pension udbetales til din ægtefelle, vil beløbet som udgangspunkt indgå i din ægtefælles formue. Det er som regel fint. Men nogle ønsker, at opsparingen – eller dele af den – ikke skal være en del af en eventuel fremtidig bodeling, hvis den efterladte ægtefælle gifter sig igen og siden skilles.
Det er her, særeje kommer ind. Du kan sætte en udbetalingssum til særeje, så den er beskyttet for din ægtefælle – og forbliver hos ham eller hende, uanset hvad fremtiden bringer.
Særeje er ikke et udtryk for mistillid. Det er et udtryk for omsorg – du sikrer, at de penge, du har indbetalt og sparet op gennem hele dit arbejdsliv, har et klart formål.
Båndlæggelse – beskyt arven for mindre børn
Hvis dine børn er mindrebørn (under 18 år), når du dør, kan du ikke frit udbetale en stor engangssum til dem. Her kan båndlæggelse være en god løsning.
Båndlæggelse betyder, at beløbet sættes i depot og administreres under tilsyn, indtil barnet når en bestemt alder – typisk 18, 21 eller 25 år. Du bestemmer selv, hvornår pengene frigives, og du kan også bestemme, at de frigives gradvist.
Båndlæggelse beskytter også modtageren mod sig selv. En 18-årig med en stor uventet arv er ikke nødvendigvis klar til at forvalte den. Med båndlæggelse sikrer du, at pengene er der, når barnet er klar til at modtage dem ansvarligt.
Kritisk sygdom – økonomisk buffer ved alvorlig diagnose
Når sygdommen koster mere end blot helbredet
At få en alvorlig diagnose som kræft, blodprop i hjertet eller en hjerneblodning er i sig selv en af livets sværeste begivenheder. Men ud over det menneskelige aspekt medfører det ofte en række økonomiske udfordringer: tabte løndage, behandlingsudgifter, tilpasning af hjemmet, transport til og fra hospital – og måske en længere periode, hvor du ikke kan arbejde fuld tid.
En forsikring ved kritisk sygdom udbetaler et engangsbeløb, når du får stillet en diagnose, der er dækket af forsikringen. Pengene er dine at bruge, som du finder bedst – der er ingen krav om, hvad de skal gå til.
Hvad dækker forsikringen typisk?
De fleste forsikringer ved kritisk sygdom dækker en række alvorlige diagnoser. Nedenfor er de mest almindelige dækkede sygdomme:
- Kræft – de fleste former for kræft er dækket, dog ofte med krav om et vist stadie.
- Blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) – dækket, når diagnosen er verificeret klinisk.
- Hjerneblodning og blodprop i hjernen (apopleksi) – dækket ved varige følgevirkninger.
- Bypass-operation på hjertets kranspulsårer.
- Multipel sklerose (MS) – dækket ved diagnosticeret tilstand.
- Kronisk nyresvigt, der kræver dialyse.
- Blindhed – permanent og uhelbredelig.
- Døvhed – permanent og total.
- Organtransplantation – hjerte, lunge, nyre, lever eller bugspytkirtel.
- Alvorlige forbrændinger – over et bestemt omfang.
Arv
Her kan du se hvordan arven vil falde i tilfælde af dødsfald.